Posts Tagged ‘premiere’

Så er det igen tid til at danske talenter viser deres kortfilm på SneakBar.

Publikum til SneakBar

Det sker fredag den 17. september i Cinemateket. Filmene (to fiktions kortfilm og en dokumentar) vises samlet kl. 19.00 og igen 21.00.

Efter visningerne er der fest og networking i AstaBar.

Karate Nights af Emil Falke, fotograf: Frederik Kirkeskov

KARATE NIGHTS

Instruktør: Emil Falke

Troels går i 7. klasse og befinder sig i grænselandet mellem barn og voksen. Omkring ham spirer en seksualitet og begyndende manddom, som han og hans eneste ven, Nicky, ikke er en del af. De to outsidere skal dog snart opdage, at følelsen af fællesskab kan findes i det små, og når de mindst venter det.

2010 // FIKTION // RED // 12 MIN. // DANSK TALE // TILLADT FOR ALLE // PRODUCER LINA FLINT // FOTOGRAF JONAS BERLIN // MEDVIRKENDE KASPER SIDENIUS KOFOD, DANIEL MANTHEY LARSEN, STEPHANIA POTALIVO, RENÉ MACHON

BABA af Anna Eborn

BABA

Instruktør: Anna Eborn

Otte ældre kvinder er de tilbageværende af en lille svensk bosættelse i Ukraine. En af disse er Lida. Hun fører os rundt i sine omgivelser, og da ingen ukrainere er i stand til at forstå hendes svenske sprog, er hun ikke bange for at fortælle historier om de andre “babas”, eller gamle kvinder, som omgiver hende.

2010 // DOKUMENTAR // HD-CAM // 29 MIN // ENGELSK UNDERTEKSTER // TILLADT FOR ALLE // MEDVIRKENDE LIDA UTAS // PRODUCER KATJA ADOMEIT // FOTOGRAF NADIM CARLSEN // LYD MARTIN DIRKOV & FRANK MØLGAARD KNUDSEN // CAST LIDA UTAS

LILLE REVULOTION, fotograf: Juan Ramon

LILLE REVOLUTION

Instruktør: MARIANNE HOUGEN-MORAGA

Juan Ramons drøm er næsten gået i opfyldelse. Han forlod Danmark i 80 erne for at vende hjem til Chile og slås mod diktaturet. Men der fejlede han. Nu ændrer han i stedet verden fra sin have. Problemet er, at hans familie vil have opmærksomhed, og det er besværligt, når man har revolutionære ideer.

2010 // DOKUMENTAR // HD-CAM // 21 MIN // SPANSK TALE // DANSK UNDERTEKSTER // PRODUCER MARIANNE HOUGEN-MORAGA // LYD ALEXANDAR PAVLOVIC

Tidligere DR2 premiere vært Mikkel Munch-Fals er ikke bleg for at skamrose den nye danske film SMUKKE MENNESKER – instrueret af….ja..Mikkel Munch-Fals.

Se den sjove anmeldelse her:

SMUKKE MENNESKER har premiere i hele landet 23. September 2010.

Instruktør Fenar Ahmad og skuespiller Eva Thompson (Jolly) foran Babylon biografen i Berlin efter premieren på MEGAHEAVY. Foto: Thomas Yong

Så oprindede dagen endelig hvor kortfilmen MEGAHEAVY havde premiere på Berlinalen.

Der var idag ialt 6 film som skulle vises i blok2 i GENERATION 14Plus konkurrencen – altså for unge publikummer over 14 år. Filmen blev vist i Babylon biografen som var stuvende fuldt. Det gik rigtig godt og ekstrabladets udsendte journalist Kim Kastrup gengav bedst oplevelsen på ektrabladet.dk ved at skrive: “Megaheavy blev idag modtaget med bragende klapsalver”.

Skuespillere Eva Thompson som spillede Jolly i filmen og Nicolei Faber som spillede Michael samt instruktør Fenar Ahmad blev efter filmen interviewet til Ekstrabladet.dk og der blev også taget billeder. Både artikelen og billederne kan man se på Ekstrabladets hjemmeside.

På Fredag udløses spændingen om hvilken film som vinder den eftertragtede hovedpris.

Plalat: Super16 viser deres midtvejsfilm den 4. Juni 2009 i Dagmar

Plalat: Super16 viser deres midtvejsfilm den 4. Juni 2009 i Dagmar

Kom og se midtvejsfilm fra filmskolen Super16 den 4. Juni 2009 i Dagmar. Billetterne er gratis!!