Posts Tagged ‘michelle williams’

Fra venstre: Michelle Williams, Ben Kingsley, Martin Scorsese og Leonardo DiCaprio

Oscar winner Martin Scorsese kom til Berlinalen 2010 med sin nye psykologiske thriller SHUTTER ISLAND stjernespækket med fabelagtige skuespillere som Leonardo DiCaprio, Ben Kingsley, Mark Ruffalo og Michelle Williams.

SHUTTER ISLAND havde verdenspremiere ved dette års Berlinale. Jeg var så heldig at få en billet som senere skulle vise sig at være en rigtig god plads i festival palæet. Da alle publikummer var kommet på plads i den store premiere biograf, kunne vi følge stjernerne ankomme på den røde løber live på storskærm. Leonardo DiCaprio ankom som en af de første i en af de store mørke Berlinale sponsorbiler fra BMW. Straks da han var kommet ud af bilen, nærmest sprang han hen til tilskuere som var mødt talstærkt op for at få glimt af de kendte. De havde medbragt billeder og mange andre ting i håb at få et par autografer med hjem. Og de blev ikke skuffede. Leonardo DiCaprio han tog sig rigtig god tid til at skrive mange autografer og tage billeder sammen med hans trofaste fans, som trodsede den bidende Berlinske kulde. Vi andre sad inde i biografen og skuttede os i varmen. For vi havde selv 30 minutter tidligere stået foran i kulden.

Så kom de øvrige stjerner ellers i en lind strøm. Og der var mange. Da de alle havde skrevet autografer og blevet interviewet til diverse TV stationer som jo er vigtigt for filmens PR, så kom de endelig ind i selve festival palæet. På væggene var store billeder af Martin Scorsese og skuespillerne – jeg vil tro i en størrelse på 1,5 x 2,5 meter. De skulle naturligvis også signeres.

Leonardo DiCaprio skrev ovenover hans autograf “Danke Sehr” både som en reference til hans fans men også til at han jo har en tysk mor.

I biografen blev lyset slukket og en projektør oplyste en mand præsenterede filmen, og Martin Scorsese trådte ind i salen til et kæmpe bifald. Skuespillerne ankom en efter en, ligeledes til kæmpe bifald.

Min plads viste sig så at være 8 rækker fra Scorsese, DiCaprio og de andre. Wow.

Lyset blev slukket og filmen gik igang.

Fra venstre: Dr. Cawley (Ben Kingsley), Teddy Daniels (Leonardo DiCaprio og Chuck (Mark Ruffalo)

SHUTTER ISLAND er en rigtig flot film. Scorsese inviterer os ind for at følge Teddy Daniels (Leonardo DiCaprio), en gammel krigsveteran fra anden verdenskrig og er blevet en US marshall, altså en slags kriminalbetjent som får til opgave sammen med hans partner Chuck (Mark Ruffalo) at undersøge en fanges forsvinden på Øen Shutter Island som huser de farligste af de psykisk syge i hele USA. Øen er en uvelkommen vindblæst ø som ligger meget afsondret midt ude i oprørt hav. Ben Kingsley spiller Dr. Cawley som er øens chef og Michelle Williams spiller Dolores – konen til Teddy Daniels.

Fra venstre: Teddy Daniels(Leonardo DiCaprio og Dolores (Michelle Williams)

Det er præmisen for filmen, som er en psykologisk thriller som tager publikum ud på en lang og spændende tur. Af hensyn til filmens slutning kan jeg ikke skrive mere om selve handlingen eller karakterne. Men skuespillerne leverer nogle rigtig flotte præstationer og Scorsese leverer en gedign film. Min eneste anke er at filmen måske er en meget lille anelse for lang, og at Scorsese måske skulle have udnyttet thriller generen lidt mere.

fra venstre Chuck (Mark Ruffalo) og Teddy Daniels (Leonardo DiCaprio)

Det er måske ikke Scorsese’s bedste film, men igen viser han at lave gode og underholdende film. Og samarbejdet med DiCaprio er en vinder cocktail. Det er deres 4. spillefilm sammen. På skuespillersiden, er specielt Leonardo DiCaprios præsentation er framragende, og Ben Kingsley er som altid upåklagelig. Det var spændende at se både Mark Ruffalo og Michelle Williams i filmen i roller som man normalt ikke ser dem i.

Men alt i alt en seværdig film.

Her er den officielle trailer til Shutter Island:

Reklamer

copenhagen-pix-logo

Nu er det snart tid til den nye Copenhagen Pix film festival. Er er en oversigt over film som jeg SKAL ind og se:

Mammut af Lukas Moodysson.

Mammut af Lukas Moodysson.

MAMMUT, instr. Lukas Moodysson.
Hvor har jeg glædet mig til at se Lukas Moodysson’s MAMMUT. Lukas Moodysson har etableret sig som en af skandinaviens vigtigste instruktører med bl.a. FUCKING ÅMÅL, TILSAMMANS, LILYA 4-EVER. Nu præsenterer han så sin første engelsk sprogede film med Gael García Bernal (fra Y TU MAMA TAMBIEN) som spiller her hovedrollen som Leo, en forvokset drengerøv af en idealistisk computerspilsprogrammør, der er kommet til penge uden egentlig at ville det, og som nu kæmper en hård, indre kamp for tage de rigtige valg. Hans kone, Ellen (Michelle Williams), arbejder som kirurg på en skadestue, mens deres datter passes af deres filippinske barnepige Gloria (Marife Necesito) , der selv har måttet forlade sine børn, for at hun kan tjene penge nok til deres fælles fremtid. Mens Gloria således drømmer om at kunne rejse hjem, tager Leo til Thailand i privat jet og havner i skødet på en sexet barpige. Det er de arbejdende mødre, deres sorg og deres svigt, der i centrum hos Moodysson, og som Iñárittus skæbnesymfoniske tragedie ‘Babel’ bevæger ‘Mammut’ sig frit mellem livet, som det leves i vidt forskellige verdensdele – fra USA til Filippinerne og Thailand. Resultatet er en tankevækkende, smuk fortælling, der uden løftede pegefingre forsøger at tackle spørgsmålet om, hvad det vil sige at tage ansvar i den globale tidsalder.

MAMMUT vises 20/4 kl. 21.00 i Dagmar.

Film still fra filmen Ashes of Time Redux af Wong Kai War

Film still fra filmen Ashes of Time Redux af Wong Kai-Wai.

ASHES OF TIME REDUX, instr. Wong Kar-Wai.
Wong Kar-Wai er en af mine favorit instruktører overhoved. Han har instrueret film som CHUNGKING EXPRESS, IN THE MOOD FOR LOVE og 2046. Hans film ASHES OF TIME har han aldrig været tilfreds med, og den blev lanceret og distribueret uden hans samtygge. Nu har han så endelig klippet en version som han er tilfreds med, og derfor sendes ASHES OF TIME REDUX ud.

Filmen, som spoler tiden tilbage til det antikke Kina og handler om den kyniske enegænger Ouyang Feng (Leslie Cheung), der med en kuldsejlet kærlighedsaffære i lasten har isoleret sig i ørkenen, hvor han forsøger at drukne sin sorg og erindringer, mens han agerer mellemmand for lejemordere og deres kunder.

ASHES OF TIME REDUX vises 2 gange: 19/4 kl. 19.15 i Dagmar og 23/4 kl. 15.00 i Empire Bio.

The Flower Girl

The Flower Girl. instr. Ik-gyu Choi og Hak Park.

THE FLOWER GIRL, instr. Ik-gyu Choi og Hak Park.
THE FLOWER GIRL som er en film fra noget så sjældent som Nordkorea. Filmen handler om den unge blomstersælgerske Koppun, der egenhændigt må forsørge sin syge mor og blinde søster, mens hendes bror er i fængsel. Den japanske okkupationsmagt er horribel umenneskelig, og både Koppune og hendes famiie må udstå grumme fornedrelser. Med sin melodramatiske skildring af menneskelig modgang og samtidige tro på, at alt kan ændres til det bedre, er den smukt filmede fortælling en stærk sag med et klart budskab til de yngre af publikum om, hvor meget forældrene har måtte gennemgå for at skabe dem et godt liv. Med afsæt i 1920’erne og 30’erne, hvor Japan endnu havde magten i landet, er filmen en ublu allegori over de kommunistiske idealer, der endnu var en kilde til inspiration verden over.

THE FLOWER GIRL vises den 20/4 kl. 21.30 og den 25/4 kl. 14.15 i Cinemateket.

For mere information og bestilling af billetter besøg: www.cphpix.dk

Vi er mange som har ventet på Lukas Moodysson’s nye film MAMMOTH som blev vist på Berlin International Film Festival 2009. I hovedrollerne ses Michelle Williams (kendt fra ‘Brokeback Mountain’ og ‘Dawson’s Creek’) og Gael Garcia Bernal (kendt fra ‘Y tu mama tambien’). Lukas Moodysson har instrueret så fantastiske film som: ‘Fucking Åmål’, ‘Tilsammans’ og ‘Lilya 4-ever’.

Leo og Ellen er et succesfyldt New Yorker-par, som begge er opslugt af deres arbejde. Leo er den kreative idémand bag et fremadstormende website – og befinder sig pludseligt i en verden fuld af penge og store beslutninger. Ellen er en dedikeret kirurg på en skadestue, hvor hun har viet sine lange vagter til at redde liv. Deres 8-årige datter, Jackie, tilbringer det meste af sin tid med den fillipinske barnepige Gloria en situation som får Ellen til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der er vigtigt. Men da Leo rejser til Thailand på en forretningsrejse, sætter han ufrivilligt en række begivenheder i gang, som får dramatiske konsekvenser for dem alle.

Filmen får premiere i Danske biografer: 7. Maj 2009.