Posts Tagged ‘Film’

Så er det igen tid til at danske talenter viser deres kortfilm på SneakBar.

Publikum til SneakBar

Det sker fredag den 17. september i Cinemateket. Filmene (to fiktions kortfilm og en dokumentar) vises samlet kl. 19.00 og igen 21.00.

Efter visningerne er der fest og networking i AstaBar.

Karate Nights af Emil Falke, fotograf: Frederik Kirkeskov

KARATE NIGHTS

Instruktør: Emil Falke

Troels går i 7. klasse og befinder sig i grænselandet mellem barn og voksen. Omkring ham spirer en seksualitet og begyndende manddom, som han og hans eneste ven, Nicky, ikke er en del af. De to outsidere skal dog snart opdage, at følelsen af fællesskab kan findes i det små, og når de mindst venter det.

2010 // FIKTION // RED // 12 MIN. // DANSK TALE // TILLADT FOR ALLE // PRODUCER LINA FLINT // FOTOGRAF JONAS BERLIN // MEDVIRKENDE KASPER SIDENIUS KOFOD, DANIEL MANTHEY LARSEN, STEPHANIA POTALIVO, RENÉ MACHON

BABA af Anna Eborn

BABA

Instruktør: Anna Eborn

Otte ældre kvinder er de tilbageværende af en lille svensk bosættelse i Ukraine. En af disse er Lida. Hun fører os rundt i sine omgivelser, og da ingen ukrainere er i stand til at forstå hendes svenske sprog, er hun ikke bange for at fortælle historier om de andre “babas”, eller gamle kvinder, som omgiver hende.

2010 // DOKUMENTAR // HD-CAM // 29 MIN // ENGELSK UNDERTEKSTER // TILLADT FOR ALLE // MEDVIRKENDE LIDA UTAS // PRODUCER KATJA ADOMEIT // FOTOGRAF NADIM CARLSEN // LYD MARTIN DIRKOV & FRANK MØLGAARD KNUDSEN // CAST LIDA UTAS

LILLE REVULOTION, fotograf: Juan Ramon

LILLE REVOLUTION

Instruktør: MARIANNE HOUGEN-MORAGA

Juan Ramons drøm er næsten gået i opfyldelse. Han forlod Danmark i 80 erne for at vende hjem til Chile og slås mod diktaturet. Men der fejlede han. Nu ændrer han i stedet verden fra sin have. Problemet er, at hans familie vil have opmærksomhed, og det er besværligt, når man har revolutionære ideer.

2010 // DOKUMENTAR // HD-CAM // 21 MIN // SPANSK TALE // DANSK UNDERTEKSTER // PRODUCER MARIANNE HOUGEN-MORAGA // LYD ALEXANDAR PAVLOVIC

Reklamer

Tidligere DR2 premiere vært Mikkel Munch-Fals er ikke bleg for at skamrose den nye danske film SMUKKE MENNESKER – instrueret af….ja..Mikkel Munch-Fals.

Se den sjove anmeldelse her:

SMUKKE MENNESKER har premiere i hele landet 23. September 2010.

Megaheavy. Eva Thompson i rolen som Jolly. Framegrab fra filmen.

Kortfilmen MEGAHEAVY er blevet officielt udtaget til den prestigefyldte fim festival: Los Angeles Film Festival 2010. Filmen er instrueret af Fenar Ahmad og produceret af Thomas Yong.

Filmen handler om pigen Jolly på 14 år som er en indadvendt teenagepige, der er forelsket i sin klassekammerat Kenneth. Men en dag bliver hendes verden vendt op og ned, da naboens søn ankommer til øen for at begrave sin far.

MEGAHEAVY vandt tidligere i år en Robert for Bedste Korte Fiktion og deltog på Berlin International Film Festival 2010 i 14plus konkurrencen.

For mere information: Los Angeles Film Festival.

Super16 årgang 6 søger ny producer.

Da en af vores producere har valgt at søge nye udfordringer som instruktør, mangler vi en ny engageret producer til at indgå på lige fod med os andre de næste 2 år.

Alle ansøgere skal aflevere en motiveret ansøgning (max. 1 A4 side).
Den motiverede ansøgning skal indeholde – Hvem er jeg? Hvorfor søger jeg? Hvad forventer jeg af SUPER16? Hvad kan jeg bidrage med til SUPER16?

Alle ansøgninger skal indeholde et CV, samt pasfoto.

Alle ansøgere skal minimum kunne forstå dansk samt tale flydende engelsk.

Alle ansøgere skal minimum være 20 år.

E-mail og kontaktinformation skal fremgå klart i ansøgningen. Derudover skal bilag og emballage forsynes med navn, og fødselsdato.

Ansøgningen sendes til:

SUPER16
Co./ Nordisk Film
Mosedalvej 14
2500 Valby
Mrk.Producer til SUPER16 årgang 6.

Ansøgning skal være os i hænde, senest fredag d. 7. maj kl. 12.00
Forsinkede eller mangelfulde ansøgninger, der modsvarer optagelseskravene kommer ikke i betragtning.

Al kommunikation vedr. optagelsessamtaler m.m. forgår via e-mail. Ansøgere har derfor selv ansvar for at den angivne mailbox er funktionel.

Specifikke optagelseskrav for producere

Bilag A
I. En film, som ansøgeren har haft en ledende funktion på (DVD-R). Hvis filmen er længere end 15 min., skal det tydeligt markeres hvilke minutter optagelsesudvalget skal se.
II. Ansøgerens intentioner med filmen – kunstnerisk og praktisk (max. 1 A4 side).

Bilag B
I. Beskriv et projekt som du ønsker at realisere. (max. 1 A4 side).

Bilag C

Beskriv kort (max 500 anslag) hvad der i dine øjne er en god producer, og hvordan du kunne tænke dig at lave film.

Spørgsmål angående ansøgningen og Super16 skal mailes til
super16optagelse@gmail.com

Jolly (Eva Thompson) smiler ved middagsbordet. Foto: Thomas Yong

Det Danske Film Akademi har nomineret kortfilmen MEGAHEAVY instrueret af Fenar Ahmad og produceret af Thomas Yong i kategorien Kort Fiktion.

MEGAHEAVY er produceret af Shouting Cow Productions og har fået støtte fra foruden Nordisk Film og Super16, også fra Filmværkstedet, Beofilm, Dansk Skuespillerforbund, Nordic Ferry Services, Bornholmerbussen, Filmgear, Avis, Gråhundbus – BornholmerBussen og Bornholms Regionskommunes Teaterråd.

Jolly (Eva Thompson) i kortfilmen MEGAHEAVY

Berlin Film Festival har udtaget den danske kortfilm ”Megaheavy” i GENERATION-konkurrencen og bliver dermed den næste film i rækken af Super16 film som har deltaget på de prestigefyldte, internationale filmfestivaler.

Jolly (Eva Thompson) cykler i kortfilmen MEGAHEAVY.

Danske filmhåb med i kapløbet
Når Berlin Film Festival holder 60 års jubilæum den 11. februar 2010, er ”Megaheavy”, ”Superbror” og en række andre danske film med i kapløbet om de prestigefyldte priser. Instruktør Fenar Ahmad og producer Thomas Yong, begge studerende på den 3-årige Super16-filmuddannelse, står bag ”Megaheavy”, som er en såkaldt midtvejsfilm. Filmen handler om den 14 år gamle, indadvendte teenagepige Jolly, som gør sig sine første erfaringer med kærligheden og hvis liv tager en dramatisk drejning da naboens søn kommer hjem for at begrave sin faf.

Michael (Nicolei Faber) og Jolly (Eva Thompson) kører knallert i kortfilmen MEGAHEAVY.

Super16 indtager filmfestivalerne
Udtagelsen af ”Megaheavy” på Berlin Film Festival 2010 cementerer rækken af Super16 elevers udtagelser på de store internationale filmfestivaler. Instruktør Mads Matthiessen og producer Julie Sophie Vang lavede filmen ”Mum” som blev udtaget til Venedig Film Festival, og instruktør Mads Matthiesen og producer Jonas Baggers film ”Dennis” blev udtaget til Sundance Film Festivalen. Instruktør Mads Matthiesen og producer Jonas Bagger samarbejdede også på deres afgangsfilm ”Cathrine” som også blev udtaget til Berlin Film Festival – også i Generation 14Plus konkurrencen sidste år.

”Megaheavy” er produceret af Shouting Cow Productions og har fået støtte fra foruden Nordisk Film og Super16, også fra Filmværkstedet, Beofilm, Dansk Skuespillerforbund, Nordic Ferry Services, Bornholmerbussen, Filmgear, Avis, Gråhundbus – BornholmerBussen og Bornholms Regionskommunes Teaterråd.

Megaheavy plakat. Design: Martin Søgård Hansen

where-the-wild-things-are-1

Max (Max Records) er uterlig over for sin mor (Catherine Keener) da middagen skal serveres

Where The Wild Things Are er en fabel om drengen Max som har det svært i den virkelige verden med en teenage søster som han holder utrolig meget af men som ikke ænser ham, en fraskilt mor som forsøger at forstå ham, men som ikke tager sig tid til ham. Max flygter til en en anden verden – en fantasi verden, hvor han møder nogle fantastiske skabninger som han bliver venner med og som interesserer sig i ham.

where-the-wild-things-are-2

Max stirrer vildyret Carol (stemme: James Gandolfini) ind i øjene og siger at han er en konge

Den meget længe ventede film instrueret af Spike Jonze som fik sit instruktør gennembrud med filmen Being John Malkovich fra 1999, gør en rigtig godt stykke arbejde. Max bliver fortryllende spillet af Max Records, og hans mor spilles af Catherine Keener. Også vildyrene som bl.a. har stemmer af James Gandolfini, Chris Cooper, Forest Whitaker og Lauren Ambrose er utrolig nærværende og nutidige. Lauren Ambrose lægger stemme til KW som er det vildyr som er mest menneskelig, og hendes kælne stemme bliver nogen gange helt flirtende. Den meget nutidige dialog virker til tider nærmest konverserende.

where-the-wild-things-are-3

Max og Carol walk and talk i ørkenen

Filmen er rigtig flot lavet. Vildyrene og scenografien er fantastisk og samspillet mellem Max og vildyrene er meget troværdig. Det er egentlig spøjst hvor livagtige og hvor meget personlighed disse vildyr formår at have. Stor Kudos til Spike Jonze.

where-the-wild-things-are-5

Max nyder udsigten fra Carol's hoved

Selvom selve historien er noget simpel, fænger den og man er underholdt. Men filmens arkileshæl er at filmen ikke entydigt har lavet en børne film til børn, eller en voksen film til voksne. Men istedet lavet en familie film til alle. Det betyder at filmen kommer til at sætte sig imellem 2 stole. Jeg tror børn som bliver ledsaget af forældre vil være underholdt, men ikke nok til at sige til deres venner at de skal tage ind og se filmen. Og ligeledes med voksne som går alene i biografen, så tror jeg at de vil få en fin oplevelse, men nok ikke stor nok til at sige til venner at de skal se den. Nej, jeg tror at det er en film som er lavet til de kæmpe publikum som er vokset op med bogen om Where The Wild Things Are af Maurice Sendak som udkom i 1963 og har solgt over 19 milioner kopier på verdens plan. Og disse folk vil blive rigtig godt underholdt!

where-the-wild-things-are-4

Max trøstes af KW (stemme: Lauren Ambrose)

Og som med mange fabler så bliver de hængene længe efter man har set filmen eller læst bogen. Hvem har ikke lyst til at sove i en kæmpe klynge med disse sjove monstre?

Kom og se vores midtvejsfilm hvis du er i NYC. Det er gratis!!

Kom og se vores midtvejsfilm hvis du er i NYC. Det er gratis!!

Bloggen er flyttet til:

www.skarpenyheder.dk

 

Instruktør Roman Polanski

Instruktør Roman Polanski

For en uges tid siden blev instruktør Roman Polanski Schweizisk politi som følge af en international arrestordre fra USA. Sagen stammer naturligvis fra 1978 hvor han i Jack Nicholsons hjem havde sex med en pige på blot 13 år. En sag som han iøvrigt tilstod og flygtede så til Paris Frankrig hvor han indtil i sidste uge var bosiddende.

Normalt ville denne gamle sag slet ikke interesserer mig, og ej heller ville jeg skrive om den. MEN. Ja, der er altid et men. På internettet og specielt på Facebook tilkendegiver mange at Roman Polanski skal frigives og løslades. Dette pisser mig sgu ret meget af. Han har trods alt haft sex med en kun 13 årig pige, som lige gyldigt hvad hun sagde, så skal man sgu som voksen sige nej.

Men nu hvor mit pis er oppe i høj temperatur, så er der gudhjælpe mig også Amerikanske instruktører som kommer Roman Polanski til undsætning og også vil have ham løsladt.

Instruktør Woody Allen med hans adoptiv datter og nu kone og mor til deres fælles barn.

Instruktør Woody Allen med hans og sted-adoptiv datteren Soon Yi's fælles barn.

Men der hvor filmen knækker for mig er at selveste Woody Allen kommer Roman Polanski til undsætning. Manden som dannede par med Mia Farrow igennem en lang årrække. Mia Farrow som havde adopteret Soon Yi og som Woody Allen er en de facto far til eftersom Woody Allen og Mia Farrow var par i mange år. Woody Allen bliver gudhjælpe mig kærester med Soon Yi, og prikken over i’et bliver da de får et barn sammen. Woody Allen kommer Roman Polanski til undsætning.

Der ligger sgu en film gemt her, som råber om at blive lavet!!