Posts Tagged ‘Cathrine’

Så inviteres der igen til Sneakbar på Cinemateket fredag den 8. Maj 2009. Der er fri entré – Billetterne kan bestilles i Cinemateket på telefon 33 74 34 12 fra d.28 april 2009.


Still fra CATHRINE af Mads Matthiesen

Still fra CATHRINE af Mads Matthiesen

CATHRINE, Instruktør: Mads Matthiesen
Cathrine (16 år) har forelsket sig i Lars (33 år), som hun har mødt i det lokale storcenter. Cathrine holder forholdet hemmeligt, for hun ved, at hendes kontrollerende mor og far aldrig ville kunne acceptere det. En dag efter skole bliver hun dog afsløret.

Medvirkende: Helena Wagn Ivansdottir, Mads Riisom, Bettina Schjerlund, Hans Holtegaard



Still fra DEBT COLLECTOR af Renee Rutgrink

Still fra DEBT COLLECTOR af Renee Rutgrink

DEBT COLLECTOR, Instruktør: Renée Rutgrink
Daniel arbejder for et kreditfirma. Hans job er at ringe til folk og bede dem betale deres gæld tilbage. Det er ikke så sjovt. Men om aftenen, danser han argentinsk tango. Med fødderne i to verdener, skal Daniel finde balancen – og måske den rette forbindelse?

Medvirkende: Daniel Carlsson, Susanne Velasquez



Still fra GTKM af Tommy Ipsen

Still fra GTKM af Tommy Ipsen

GTKM, Instruktør: Tommy Ipsen
En fragmenteret kærlighedshistorie om et elskende pars sjæle, der sidder fast i en uendelig tidskarrusel. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at standse karrusellen. Filmen er fortalt igennem en videreudvikling af rotoscoping-teknikken. Skudt 100% green screen i Danmark med engelske skuespillere i hovedrollerne. Baggrundene er hovedsageligt bearbejdede stills fra Berlin.

Medvirkende: Valmike Rampersad, Olga Fedori



Still fra SCENER FRA EN SENG af Sofie Stougaard

Still fra SCENER FRA EN SENG af Sofie Stougaard

SCENER FRA EN SENG, Instruktør: Sofie Stougaard
Frederik og Liv var ægte passion. De fik børn, hus, have, hund og fælles buget. De troede automatisk, at kærligheden ville følge med. Men pludselig en dag er den triste hverdag flyttet helt ind i soveværelset.
“Scener fra en seng” fortæller i en ny form en gammel sandhed om, at kærligheden er svær, men værd at kæmpe for.

Medvirkende: Jan Gintberg, Therese Glahn, Christine Børge

Reklamer
Velsignelsen en film af Heidi Maria Faisst med Lærke Vinther, Solbjørg Højfeldt og Mads Riisom.

Velsignelsen en film af Heidi Maria Faisst med Lærke Vinther, Solbjørg Højfeldt og Mads Riisom.

VELSIGNELSEN handler om Katrine og Andreas er et par i starten af 30’erne. De bliver forældre for første gang til en yndig lille pige. Alt er tilsyneladende glæde og idyl lige til Andreas må tage til Amsterdam nogle dage med sit arbejde. Katrine har svært ved sin rolle som mor og rækker ud efter sin egen mor Lise for at få hjælp. Men det der skulle have været en hjælp og en støtte for Katrine, bliver til en kamp. En kamp for at skabe et bånd til sin nyfødte datter og samtidig forsøge at finde vejen gennem et snørklet og betændt forhold til sin dominerende mor. Katrine prøver at finde sin plads i en ny tilværelse, der langsomt synes at gå i opløsning.

VELSIGNELSEN er produceret Zentropa ved producer Meta Louise Foldager og i de bærende roller ses:

Film still fra Velsignelsen

Lærke Winther i rollen som Katrine.

Lærke Winther – som Katrine
Lærke Winther kan blandt andet ses i DR2s NormalerWeize, tv-serien Mille, Album, Deroute, filmene
FLAMMEN OG CITRONEN, EN ENKELT TIL KORSØR og DAISY DIAMOND. Winther spiller desuden på
teatret og har sidst spillet med i Don Carlos på Århus Teater.

Solbjørg Højfeldt ses i rollen som Katrine's mor

Solbjørg Højfeldt ses i rollen som Katrine's mor

Solbjørg Højfeldt – som Katrines mor Lise
Solbjørg Højfeldt har en imponerende række af film, teaterstykker og tv-serier bag sig. Højfeldts spektrum er
bredt og går lige fra ZAPPA over Riget og Taxa til Sommer og BRØDRE.

Mads Riisom i rollen som Andreas.

Mads Riisom i rollen som Andreas.

Mads Riisom – som Andreas
Mads Riisom er et relativt ubeskrevet blad på biograflærredet. Riisom spiller med i flere kortfilm blandt andet CATHRINE, der fik en Robert for bedste kortfilm. Han har desuden gennem de senere år været at finde på mange af de danske teaterscener.

Filmen havde verdenspremiere på Göteborg International Film Festival 2009, hvor den vandt den internationale filmkritiker pris FIPRESCI-prisen og Den Svenske Kirkes pris.

Velsignelsen har biograf premiere den 24. April. For mere information besøg hjemmesiden her www.velsignelsen.dk.

Cathrine Plakat

Cathrine Plakat

Den talentfulde instruktør Mads Matthiesen har gjort det igen. Han har formået at vinde den prestigefulde pris, Robert, for hans kortfilm CATHRINE. CATHRINE er hans og produceren Jonas Bagger’s afgangsfilm fra filmskolen Super16. CATHRINE blev også udtaget til Berlin Film Festival.

CATHRINE (16) har forelsket sig i Lars (33) som hun har mødt i det lokale storcenter. Cathrine holder forholdet hemmeligt for hun ved, at hendes kontrollerende mor og far aldrig ville kunne acceptere det. En dag efter skole bliver hun dog afsløret.

Mads Matthiesen instruerede sin første års film MUM, som blev udtaget til Venedig Film Festival og hans midtvejsfilm DENNIS blev udtaget til Sundance Film Festival.