Posts Tagged ‘Behrouz Bigdeli’

Super16 midtvejsfilm premiere invitation

Super16 midtvejsfilm premiere invitation

Så er tidspunktet og filmene offentliggjort for Super16 midtvejsfilm premiere i Dagmar biograf torsdag den 4. juni 2009. Der er gratis adgang. Men kom i god tid for at være sikre på at kunne komme ind. Glæder mig til at se jer!!

Blok A – 12:00 – 16:00 – 20:00

DAGEN EFTER af Jonas Poher Rasmussen & Egil Dennerline. Still photo: Jean-Marie Babonneau

DAGEN EFTER af Jonas Poher Rasmussen & Egil Dennerline. Still photo: Jean-Marie Babonneau

“DAGEN EFTER” af Jonas Poher Rasmussen & Egil Dennerline
Andreas får et varsel af en mystisk fremmed om, at hans ven Jannik skal dø. Samtidig vågner han op til beskyldninger om, at han har været sin kæreste utro. Dybt påvirket af den besynderlig varsling og overbevist om sin egen uskyld, vælger Andreas at ignorere kærestens beskyldninger. I stedet drager han afsted for at sikre sig at varslet ikke opfyldes. Men Andreas’s uskyld sættes i tvivl af huller i erindringen. Da brikkerne begynder at falde på plads, går det op for ham, at kærestens beskyldninger og den fremmed mands varsel er sammenbundet og hvert eneste valg han foretager sig bringer ham et skridt tættere på katastrofen.

HUSET OVERFOR af Ask Hasselbalch & Jacob Krarup. Still foto: Lis Dyre

HUSET OVERFOR af Ask Hasselbalch & Jacob Krarup. Still foto: Lis Dyre

“HUSET OVERFOR” af Ask Hasselbalch & Jacob Krarup
De to venner, Alex (12) og Viktor (12), tilbringer en weekend alene i Viktors mors hus i Hellerup. Som aftenen skrider frem med dertil følgende gyserfilm, slik og chips, fortæller Viktor Alex en uhyggelig historie om huset overfor. Et hus hvor der i sin tid boede en gammel dame, som døde sidste vinter. Huset har været sat til salg lige siden, men er ikke solgt endnu. Historien gør så stort indtryk på Alex, at han får mareridt om huset.
Næste morgen på børneværelset opdager de to drenge gennem Viktors fuglekikkert, at der er nogen eller noget, som er flyttet ind i det tomme, uhyggelige hus overfor. Motiveret af ren og skær nysgerrighed, beslutter de to venner sig til at finde ud af, hvem der er flyttet ind. Det bliver en weekend og en leg, som kommer til at ændre de to venners forhold for altid.

ANDRE MENNESKER af Lasse Lindsteen og Carina Busk.

ANDRE MENNESKER af Lasse Lindsteen og Carina Busk.

“ANDRE MENNESKER” af Lasse Lindsten & Carina Busk
Hans-Erik, en ensom bondemand, kommer i et svært dillemma en aften da han er hos mekanikeren. Cindy, en forslået prostitueret, stormer ind i hans bil og ber’ om hjælp. Han tager hende modvilligt med hjem for en enkelt nat, men efterfølgende kan han ikke finde ud af at smide hende ud, og langsomt bliver han mere og mere glad for hende. Da Cindys alfonser henter hende tilbage, må han derfor træde i karakter.

MEGAHEAVY af Fenar Ahmad og Thomas Yong.

MEGAHEAVY af Fenar Ahmad og Thomas Yong.

“MEGAHEAVY” af Fenar Ahmad & Thomas Yong
Filmen MEGAHEAVY handler om Jolly som er en indadvendt pige på 14 år der er forelsket i sin klassekammerat Kenneth. Men hendes verden vendes op og ned da nabo’s søn kommer til øen for at begrave sin far.

Blok B – 14:00 – 18:00 – 22:00

2-45 af Mads Nygaard Hemmingsen og David B. Sørensen. Still foto: Marie Zia Larsen

2-45 af Mads Nygaard Hemmingsen og David B. Sørensen. Still foto: Marie Zia Larsen

“2-45” af Mads Nygaard Hemmingsen & David B. Sørensen
En isoleret nattevagt møder en misantropisk pige, som er brudt ind på naturhistorisk museum.

HEART OF MINE af Camilla Magid og Malthe Koch

HEART OF MINE af Camilla Magid og Malthe Koch

“HEART OF MINE” af Camilla Magid & Malte Koch
Mændene i den australske mineby Mount Isa har et problem. De har ingen kvinder. Ud af byens 25.000 indbyggere er kun 4000 kvinder. Minebyen ligger isoleret dybt inde i den australske bush. Her får byens mænd dagene til at gå med arbejde i byens mine og gambling og druk efter fyraften.
HEART OF MINE er en tragi-komisk dokumentarfilm om mænd og længslen efter kærlighed i “The Wild West” i det 21. århundrede. En universel fortælling om ikke at kunne finde kærligheden – og en historie om nogle mænd, der er blevet ladt alene tilbage med deres maskuline værdier. Kvinderne gider det ikke længere og er flyttet væk. Mændene i Mount Isa er noget af det mest primitive og mandschauvinistiske der findes. Men inde bag råheden, findes ensomheden og længslen efter kvindelig ømhed.

DINOSAURS WILL DIE af Behrouz Bigdeli og Melek Caglar.

DINOSAURS WILL DIE af Behrouz Bigdeli og Melek Caglar.

“DINOSAURS WILL DIE” af Behrouz Bigdeli & Melek Caglar
Dinosaurs Will Die hander om drømmere, der vil ofre alt for succes og om de store konsekvenser det har.
TV showet ”Gode Tider med Johnny Bech” gør klar, som så mange gange før, til at sende live ud til de små stuer. Lige inden, meddeles det fra TV-stationens ledelse, at pga. lang tids dårlige seeretal, bliver aftens show det absolut sidste. Pludselig har showets vært Johnny Bech, hans gamle ven og TV-producer Esben og den unge runner Lasse, kun én aften til at opnå deres drømme. Kampen om det sidste glimt af spotlightet er skudt i gang.