Archive for the ‘Fotos’ Category

Skarpe Nyheder flytte fra wordpress.com til eget domæne: http://skarpenyheder.dk

Så er tiden kommet til at bloggen Skarpe Nyheder flytte fra at være hostet hos WordPress.com til at blive flyttet over på eget domaine: http://skarpenyheder.dk
Blog platformen forbliver dog stadig den velkendte wordpress.

Så kære læsere venligst opdater jeres RSS feed og hvis I har været så søde at tilføje mig på jeres blog roll, må I meget gerne ændre til den nye adresse.

Reklamer

HBO's nye serie BOARDWALK EMPIRE

Den 19. September 2010 bliver HBO nye store drama serie BOARDWALK EMPIRE satsning vist på TV i USA.

Serien følger gangsteren Nucky Thompson (spillet af Steve Buscemi) som kontrollerer Atlantic City fra 1911 til 1941.

Instruktør og producer: Martin Scorsese

Og der er fantastiske kræfter på serien. Foruden den Emmy vindende manuskriptforfatter Terence Winter (som også skrev The Sopranos) har Martin Scorsese instrueret det første afsnit og forbliver producer på serien.

I rollerne ses:

  • Steve Buscemi som Enoch “Nucky” Thompson
  • Michael Kenneth Williams som Chalky White
  • Stephen Graham som Al Capone
  • Michael Stuhlbarg som Arnold Rothstein
  • Joseph Riccobene som Frankie Yale
  • Michael Shannon som Agent Nelson Van Alden
  • Michael Pitt som Jimmy Darmody

Min gode ven og skuespiller Vincent Piazza som spiller Lucky Luciano

Og så er det også en speciel glæde at fortælle at min gode ven, Vincent Piazza også har fået en stor rolle som gangsteren Lucky Luciano.

Vincent Piazza i rollen som Chris Parker i kortfilmen COLOR OF A DOUBT fra 2005

Jeg mødte Vincent da jeg producerede kortfilmen COLOR OF A DOUBT: AN URBAN FABLE i New York, hvor han spillede den ene hovedrolle som Chris Parker.

Serien er købt af CanalPlus og bliver vist i Danmark i November 2010.

Bloggen er flyttet til:

www.skarpenyheder.dk

 

Lady Gaga med kød bikini

Jeg kunne ikke lade være med at poste denne forside fra det nye nummer af Vogue Hommes Japan.

Nu bliver det spændende at høre hvad dyrerettighedsforkæmpernes reaktion bliver.

Eurosport som transmitterede direkte fra US Open 2010’s 4. runde hvor Caroline Wozniackis mødte oplevede en ny seer rekord med næsten 260.000 seere som i gennemsnit så kampen.

Og med disse billeder fra kampen som Caroline jo vandt forstår man det godt.

Caroline Wozniacki, foto: AP

Caroline Wozniacki, foto: AP

Caroline Wozniacki, foto: AP

Caroline Wozniacki, foto: AP

Maria Sharapova, foto: AP

Caroline Wozniacki, foto: Stan Honda

Maria Sharapova og Caroline Wozniacki, foto: Matthew

Maria Sharapova, foto: Don Emmert

Caroline Wozniacki, foto: AP

Telia's annonce for iPhone4

Nu har jeg endelig truffet beslutningen om langt om længe også at hoppe på iPhone bølgen. Heldigvis var det lige da Apple lancerede deres nye iPhone 4, hvilket betød at jeg kunne få en 4. generation iPhone.

Men, men, men.

Der er ikke flere på lager og man skal skrive sig på for at kunne købe en. Det er jo Sovjettiske tilstande.

Nu må jeg så vente på at jeg får emailen fra Telia om at jeg så har 24 timer til at købe den i. Så jeg har brugt ventetiden til også at skrive mig op til en telefon hos Telmore, 3 og TDC.

Så må vi se hvem som sender mig emailen først…

Greyson Michael Chance på 13 år blev verdenskendt efter han sang Lady Gaga’s “Paparazzi” på en skole musik arrangement.

Er der så noget nyt i det?

Ja, det er der faktisk. Ud over at han synger rigtig godt og hans fortolkning af “Paparazzi” er rigtig god, så viser det også hvordan man kan få rigtige mange visninger på sin YouTube video ved at blive vist de rigtige steder.

Videoen blev lagt på Youtube den 28. April 2010. Her blev den kun vist relativt få antal gange. Det var først da 2 websites den 10. Maj 2010 begyndte at linke til videoen ved at kopiere videoen ind på deres sider, at den for alvor tog fart.

Så sendte Greyson’s bror en email med et link til videoen til Ellen DeGeneres som har sit eget talkshow i USA. På dette tidspunkt havde kun 10.000 folk set videoen.

Ellen DeGeneres var vild med videoen.

Den 11. Maj 2010 fik Yahoo! Music nys om historien og skrev om den på deres online website.

Herefter blev videoen linket til flere store online websites herunder Ryanseacreast.com (kendt som vært på American Idol). Denne website angav dog at de havde fundet den via BuzzFeed, så allerede på dette tidspunkt var YouTube videoen rundt på nettet.

Senere samme dag blev videoen også linket af TVGuide, The Huffington Post m.fl. The Huffington Posts vinkel på historien var at en gruppe på Facebook havde lavet et fan side, og de havde også kopieret videoen ind på deres online avis.

Greyson Michael Chance og Ellen DeGeneres.

Den 12. Maj annoncerede Ellen DeGeneres at Greyson ville komme ind som hendes musikalske gæst og synge nummeret. Dette showet vist nationalt I USA. Herefter skrev Wall Street Journal, Los Angeles Times og andre mainstream aviser om Greyson og kopierede videoen ind i deres online artikler.

Senere på aftenen skrev Guy Oseary som er manager for Madonna, Demi Moore, Ashton Kutcher m.fl. at alle skulle gå ind os se Greysons video hvor han synger “Paparazzi”.
Den 13. Maj spillede Greyson I Ellen DeGeneres show, og senere samme dag så rapporterede CBS og People Magazine om det.

Den 15. Maj havde Greyson underskrevet en pladekontrakt med Interscope Records.

Billeder er blevet mere og mere vigtige i forbindelse med google søgninger.

Så her er en række tips til hvordan du kan sørge for at dine billeder på din hjemmeside eller blog bliver indekseret af google og får en højere placering.

SEO

Search Engine Optimization

1. Brug SEO effektive Filnavne

Googles webcrawler robot som afsøger nettet efter billeder, kan ikke identificere billeder hvis de hedder noget generisk. Så istedet for bare at bruge det filnavn som dit digitale kamera har døbt f.eks. “IMG2182.jpg” så brug et mere beskrivende navn af billedet som filnavn f.eks. “Jetfly.jpg”.

Hvis man bruger flere ord i filnavnet, så brug enten “-” eller “_” istedet for mellemrum f.eks. “F16_jetfly.jpg”

2. Brug effektive Alternative navn

Man har også mulighed for at skrive et Alternativ navn i tilknytning til billedet. Det alternative navn bruges indtil selve billedet er loaded i browseren. Men det bruges også for blinde, og ikke mindst så bruger google webcrawler robotten også det alternative navn af billedet til at kvalificere eller at sige noget mere om billedet.

For eksempel:

<img src=”Jetfly.jpg” alt=”F16 jetfly flyver over København”>

3. Billeder og tekst skal stå tæt

Det er også en god ide at skrive captions under billedet, og/eller at teksten som vedrører billedet står så tæt som muligt. Altså hvis billedet viser et F16 jetfly over København, så giver det ikke mening i denne sammenhæng hvis teksten som omslutter billedet handler om noget helt andet.

google image bot

Google Image Bot

3. Google billed bot langsom

Det kan tage op til 6 måneder for Google’s webcrawler billed robot at finde dine billeder. Så derfor begynd allerede nu at rydde op i filnavne og alternative billed tekster. Når alle billederne har fået relevante filnavne, alternative tekster, og Google har indekseret dem, så slet dem ikke eller ændre deres filnavne, så skal Google nemlig starte forfra og det kan tage tid før webcrawler billed robotten kommer forbi igen.

4. Brug relevante Anker tekster

Det er også vigtig at bruge relevante Anker Tekster og Anker Links. En forkert måde at bruge dem på er f.eks. “Læs Politikken, klik her“. Skriv hellere noget mere sigende om anker teksten f.eks. “Læs mere på Politikken.

5. Brug ikke duplikat billeder

Hvis man bruger samme billede flere forskellige steder på ens hjemmeside eller blog, så lad være med at linke til samme billede med samme filnavn og samme alternative navn. En bedre løsning vil være at ændre billedet og bruge et nyt beskrivende filnavn og en anden alternativ tekst. Google er nemlig ikke glad for duplikater.

Instruktør Fenar Ahmad og skuespiller Eva Thompson (Jolly) foran Babylon biografen i Berlin efter premieren på MEGAHEAVY. Foto: Thomas Yong

Så oprindede dagen endelig hvor kortfilmen MEGAHEAVY havde premiere på Berlinalen.

Der var idag ialt 6 film som skulle vises i blok2 i GENERATION 14Plus konkurrencen – altså for unge publikummer over 14 år. Filmen blev vist i Babylon biografen som var stuvende fuldt. Det gik rigtig godt og ekstrabladets udsendte journalist Kim Kastrup gengav bedst oplevelsen på ektrabladet.dk ved at skrive: “Megaheavy blev idag modtaget med bragende klapsalver”.

Skuespillere Eva Thompson som spillede Jolly i filmen og Nicolei Faber som spillede Michael samt instruktør Fenar Ahmad blev efter filmen interviewet til Ekstrabladet.dk og der blev også taget billeder. Både artikelen og billederne kan man se på Ekstrabladets hjemmeside.

På Fredag udløses spændingen om hvilken film som vinder den eftertragtede hovedpris.

Fra venstre: Michelle Williams, Ben Kingsley, Martin Scorsese og Leonardo DiCaprio

Oscar winner Martin Scorsese kom til Berlinalen 2010 med sin nye psykologiske thriller SHUTTER ISLAND stjernespækket med fabelagtige skuespillere som Leonardo DiCaprio, Ben Kingsley, Mark Ruffalo og Michelle Williams.

SHUTTER ISLAND havde verdenspremiere ved dette års Berlinale. Jeg var så heldig at få en billet som senere skulle vise sig at være en rigtig god plads i festival palæet. Da alle publikummer var kommet på plads i den store premiere biograf, kunne vi følge stjernerne ankomme på den røde løber live på storskærm. Leonardo DiCaprio ankom som en af de første i en af de store mørke Berlinale sponsorbiler fra BMW. Straks da han var kommet ud af bilen, nærmest sprang han hen til tilskuere som var mødt talstærkt op for at få glimt af de kendte. De havde medbragt billeder og mange andre ting i håb at få et par autografer med hjem. Og de blev ikke skuffede. Leonardo DiCaprio han tog sig rigtig god tid til at skrive mange autografer og tage billeder sammen med hans trofaste fans, som trodsede den bidende Berlinske kulde. Vi andre sad inde i biografen og skuttede os i varmen. For vi havde selv 30 minutter tidligere stået foran i kulden.

Så kom de øvrige stjerner ellers i en lind strøm. Og der var mange. Da de alle havde skrevet autografer og blevet interviewet til diverse TV stationer som jo er vigtigt for filmens PR, så kom de endelig ind i selve festival palæet. På væggene var store billeder af Martin Scorsese og skuespillerne – jeg vil tro i en størrelse på 1,5 x 2,5 meter. De skulle naturligvis også signeres.

Leonardo DiCaprio skrev ovenover hans autograf “Danke Sehr” både som en reference til hans fans men også til at han jo har en tysk mor.

I biografen blev lyset slukket og en projektør oplyste en mand præsenterede filmen, og Martin Scorsese trådte ind i salen til et kæmpe bifald. Skuespillerne ankom en efter en, ligeledes til kæmpe bifald.

Min plads viste sig så at være 8 rækker fra Scorsese, DiCaprio og de andre. Wow.

Lyset blev slukket og filmen gik igang.

Fra venstre: Dr. Cawley (Ben Kingsley), Teddy Daniels (Leonardo DiCaprio og Chuck (Mark Ruffalo)

SHUTTER ISLAND er en rigtig flot film. Scorsese inviterer os ind for at følge Teddy Daniels (Leonardo DiCaprio), en gammel krigsveteran fra anden verdenskrig og er blevet en US marshall, altså en slags kriminalbetjent som får til opgave sammen med hans partner Chuck (Mark Ruffalo) at undersøge en fanges forsvinden på Øen Shutter Island som huser de farligste af de psykisk syge i hele USA. Øen er en uvelkommen vindblæst ø som ligger meget afsondret midt ude i oprørt hav. Ben Kingsley spiller Dr. Cawley som er øens chef og Michelle Williams spiller Dolores – konen til Teddy Daniels.

Fra venstre: Teddy Daniels(Leonardo DiCaprio og Dolores (Michelle Williams)

Det er præmisen for filmen, som er en psykologisk thriller som tager publikum ud på en lang og spændende tur. Af hensyn til filmens slutning kan jeg ikke skrive mere om selve handlingen eller karakterne. Men skuespillerne leverer nogle rigtig flotte præstationer og Scorsese leverer en gedign film. Min eneste anke er at filmen måske er en meget lille anelse for lang, og at Scorsese måske skulle have udnyttet thriller generen lidt mere.

fra venstre Chuck (Mark Ruffalo) og Teddy Daniels (Leonardo DiCaprio)

Det er måske ikke Scorsese’s bedste film, men igen viser han at lave gode og underholdende film. Og samarbejdet med DiCaprio er en vinder cocktail. Det er deres 4. spillefilm sammen. På skuespillersiden, er specielt Leonardo DiCaprios præsentation er framragende, og Ben Kingsley er som altid upåklagelig. Det var spændende at se både Mark Ruffalo og Michelle Williams i filmen i roller som man normalt ikke ser dem i.

Men alt i alt en seværdig film.

Her er den officielle trailer til Shutter Island:

Bounty strand på øen Kho Tap udfor Ao Nang/Krabi, Thailand

Jeg har trasket rundt i København hele dagen idag. Sne, kulde og ikke mindst blæst. Da jeg kom hjem og sad foran computeren, fandt jeg dette billede på internettet fra bounty stranden på øen Kho Tap udfor Ao Nang/Krabi i Thailand. Og så begyndte jeg at falde i staver…