Nye danske film talenter viser kortfilm på SneakBar den 17. september 2010

Posted: september 8, 2010 in Blog, Event, Film
Tags: , , , , , , , , , , ,

Så er det igen tid til at danske talenter viser deres kortfilm på SneakBar.

Publikum til SneakBar

Det sker fredag den 17. september i Cinemateket. Filmene (to fiktions kortfilm og en dokumentar) vises samlet kl. 19.00 og igen 21.00.

Efter visningerne er der fest og networking i AstaBar.

Karate Nights af Emil Falke, fotograf: Frederik Kirkeskov

KARATE NIGHTS

Instruktør: Emil Falke

Troels går i 7. klasse og befinder sig i grænselandet mellem barn og voksen. Omkring ham spirer en seksualitet og begyndende manddom, som han og hans eneste ven, Nicky, ikke er en del af. De to outsidere skal dog snart opdage, at følelsen af fællesskab kan findes i det små, og når de mindst venter det.

2010 // FIKTION // RED // 12 MIN. // DANSK TALE // TILLADT FOR ALLE // PRODUCER LINA FLINT // FOTOGRAF JONAS BERLIN // MEDVIRKENDE KASPER SIDENIUS KOFOD, DANIEL MANTHEY LARSEN, STEPHANIA POTALIVO, RENÉ MACHON

BABA af Anna Eborn

BABA

Instruktør: Anna Eborn

Otte ældre kvinder er de tilbageværende af en lille svensk bosættelse i Ukraine. En af disse er Lida. Hun fører os rundt i sine omgivelser, og da ingen ukrainere er i stand til at forstå hendes svenske sprog, er hun ikke bange for at fortælle historier om de andre “babas”, eller gamle kvinder, som omgiver hende.

2010 // DOKUMENTAR // HD-CAM // 29 MIN // ENGELSK UNDERTEKSTER // TILLADT FOR ALLE // MEDVIRKENDE LIDA UTAS // PRODUCER KATJA ADOMEIT // FOTOGRAF NADIM CARLSEN // LYD MARTIN DIRKOV & FRANK MØLGAARD KNUDSEN // CAST LIDA UTAS

LILLE REVULOTION, fotograf: Juan Ramon

LILLE REVOLUTION

Instruktør: MARIANNE HOUGEN-MORAGA

Juan Ramons drøm er næsten gået i opfyldelse. Han forlod Danmark i 80 erne for at vende hjem til Chile og slås mod diktaturet. Men der fejlede han. Nu ændrer han i stedet verden fra sin have. Problemet er, at hans familie vil have opmærksomhed, og det er besværligt, når man har revolutionære ideer.

2010 // DOKUMENTAR // HD-CAM // 21 MIN // SPANSK TALE // DANSK UNDERTEKSTER // PRODUCER MARIANNE HOUGEN-MORAGA // LYD ALEXANDAR PAVLOVIC

Skriv en kommentar