Arkiv for februar, 2010

Instruktør Fenar Ahmad og skuespiller Eva Thompson (Jolly) foran Babylon biografen i Berlin efter premieren på MEGAHEAVY. Foto: Thomas Yong

Så oprindede dagen endelig hvor kortfilmen MEGAHEAVY havde premiere på Berlinalen.

Der var idag ialt 6 film som skulle vises i blok2 i GENERATION 14Plus konkurrencen – altså for unge publikummer over 14 år. Filmen blev vist i Babylon biografen som var stuvende fuldt. Det gik rigtig godt og ekstrabladets udsendte journalist Kim Kastrup gengav bedst oplevelsen på ektrabladet.dk ved at skrive: “Megaheavy blev idag modtaget med bragende klapsalver”.

Skuespillere Eva Thompson som spillede Jolly i filmen og Nicolei Faber som spillede Michael samt instruktør Fenar Ahmad blev efter filmen interviewet til Ekstrabladet.dk og der blev også taget billeder. Både artikelen og billederne kan man se på Ekstrabladets hjemmeside.

På Fredag udløses spændingen om hvilken film som vinder den eftertragtede hovedpris.

Reklamer

Fra venstre: Michelle Williams, Ben Kingsley, Martin Scorsese og Leonardo DiCaprio

Oscar winner Martin Scorsese kom til Berlinalen 2010 med sin nye psykologiske thriller SHUTTER ISLAND stjernespækket med fabelagtige skuespillere som Leonardo DiCaprio, Ben Kingsley, Mark Ruffalo og Michelle Williams.

SHUTTER ISLAND havde verdenspremiere ved dette års Berlinale. Jeg var så heldig at få en billet som senere skulle vise sig at være en rigtig god plads i festival palæet. Da alle publikummer var kommet på plads i den store premiere biograf, kunne vi følge stjernerne ankomme på den røde løber live på storskærm. Leonardo DiCaprio ankom som en af de første i en af de store mørke Berlinale sponsorbiler fra BMW. Straks da han var kommet ud af bilen, nærmest sprang han hen til tilskuere som var mødt talstærkt op for at få glimt af de kendte. De havde medbragt billeder og mange andre ting i håb at få et par autografer med hjem. Og de blev ikke skuffede. Leonardo DiCaprio han tog sig rigtig god tid til at skrive mange autografer og tage billeder sammen med hans trofaste fans, som trodsede den bidende Berlinske kulde. Vi andre sad inde i biografen og skuttede os i varmen. For vi havde selv 30 minutter tidligere stået foran i kulden.

Så kom de øvrige stjerner ellers i en lind strøm. Og der var mange. Da de alle havde skrevet autografer og blevet interviewet til diverse TV stationer som jo er vigtigt for filmens PR, så kom de endelig ind i selve festival palæet. På væggene var store billeder af Martin Scorsese og skuespillerne – jeg vil tro i en størrelse på 1,5 x 2,5 meter. De skulle naturligvis også signeres.

Leonardo DiCaprio skrev ovenover hans autograf “Danke Sehr” både som en reference til hans fans men også til at han jo har en tysk mor.

I biografen blev lyset slukket og en projektør oplyste en mand præsenterede filmen, og Martin Scorsese trådte ind i salen til et kæmpe bifald. Skuespillerne ankom en efter en, ligeledes til kæmpe bifald.

Min plads viste sig så at være 8 rækker fra Scorsese, DiCaprio og de andre. Wow.

Lyset blev slukket og filmen gik igang.

Fra venstre: Dr. Cawley (Ben Kingsley), Teddy Daniels (Leonardo DiCaprio og Chuck (Mark Ruffalo)

SHUTTER ISLAND er en rigtig flot film. Scorsese inviterer os ind for at følge Teddy Daniels (Leonardo DiCaprio), en gammel krigsveteran fra anden verdenskrig og er blevet en US marshall, altså en slags kriminalbetjent som får til opgave sammen med hans partner Chuck (Mark Ruffalo) at undersøge en fanges forsvinden på Øen Shutter Island som huser de farligste af de psykisk syge i hele USA. Øen er en uvelkommen vindblæst ø som ligger meget afsondret midt ude i oprørt hav. Ben Kingsley spiller Dr. Cawley som er øens chef og Michelle Williams spiller Dolores – konen til Teddy Daniels.

Fra venstre: Teddy Daniels(Leonardo DiCaprio og Dolores (Michelle Williams)

Det er præmisen for filmen, som er en psykologisk thriller som tager publikum ud på en lang og spændende tur. Af hensyn til filmens slutning kan jeg ikke skrive mere om selve handlingen eller karakterne. Men skuespillerne leverer nogle rigtig flotte præstationer og Scorsese leverer en gedign film. Min eneste anke er at filmen måske er en meget lille anelse for lang, og at Scorsese måske skulle have udnyttet thriller generen lidt mere.

fra venstre Chuck (Mark Ruffalo) og Teddy Daniels (Leonardo DiCaprio)

Det er måske ikke Scorsese’s bedste film, men igen viser han at lave gode og underholdende film. Og samarbejdet med DiCaprio er en vinder cocktail. Det er deres 4. spillefilm sammen. På skuespillersiden, er specielt Leonardo DiCaprios præsentation er framragende, og Ben Kingsley er som altid upåklagelig. Det var spændende at se både Mark Ruffalo og Michelle Williams i filmen i roller som man normalt ikke ser dem i.

Men alt i alt en seværdig film.

Her er den officielle trailer til Shutter Island:

Bounty strand på øen Kho Tap udfor Ao Nang/Krabi, Thailand

Jeg har trasket rundt i København hele dagen idag. Sne, kulde og ikke mindst blæst. Da jeg kom hjem og sad foran computeren, fandt jeg dette billede på internettet fra bounty stranden på øen Kho Tap udfor Ao Nang/Krabi i Thailand. Og så begyndte jeg at falde i staver…

New Yorker forfatter Siri Hustvedt

Efter at have læst alle de bøger jeg fik i julegave, var jeg løbet tør for læsestof. Jeg blev præsenteret for romanen DET JEG ELSKEDE af Siri Hustvedt.

DET JEG ELSKEDE af Siri Husvedt

Hun er jo også blevet kendt blot i kraft af at hun er gift med den kendte New Yorker forfatter Paul Auster som bl.a. har skrevet New York Trilogien (1987), Leviathan (1992), Mr Vertigo (1994), Timbuktu (1990) med flere. Men jeg kendte ikke Siri’s forfatterskab, men glædede mig.

Klip til 2 dage scenere hvor jeg var færdig med romanen. Og hvilken roman. Det var jo fantastisk læsning.

Bogen handler kort om kunsthistorikeren og Columbia University professoren Leo og hans venskab til kunsteren og maleren Bill. Men det handler også om deres relationer til deres koner og fremfor alt deres børn. Sat i fantastiske New York som er så levende fortalt at man selv føler at man der der. Men bogen berører også tematikker som kærlighed, sorg og lykke.

Dette er bogen som hvis man kun læser en roman om året skal læse.

Den fabelagtige instruktør Spike Jonze som har givet os den fantastiske film “Where the Wild Things Are” og et utal af skælsættende musikvideoer, har lavet kortfilmen “I’m Here”.

Instruktør Spike Jonze (til venstre) på filmsettet "Where the Wild Things Are"

Hjemmesiden til filmen www.imheremovie.com har følgende velkomst: “I’M HERE – A LOVE STORY IN AN ABSOLUT WORLD”, hvilket jo er en smart reference til Absolut Vodka som har sponsoreret den 30. minutter lange kortfilm. Traileren er også noget utraditionel ved at traileren præsenteres af Absolut Vodka.

“I’m Here” havde verdens premiere på Sundance Film Festival tidligere på året, og vises i blok 1 Tirsdag den 16. Februar 2010 kl. 11:30 i Babylon biografen på Berlin Film Festival i GENERATIONS K14Plus konkurrencen.

Gå ikke glip af at se instruktør Fenar Ahmad og producer Thomas Yong’s Robert vindende kortfilm MEGAHEAVY som er med i samme konkurrence og som vises samme dag men i blok 2 som begynder kl. 14:30.

For billetter på Berlin Film Festival. Klik her.

MEGAHEAVY instrueret af Fenar Ahmad og produceret af Thomas Yong vandt en Robert for Bedste Korte Fiktion.